Et kontor hvor der sidder 3 medarbejdere

Hvem er vi? Vi er ErhvervspartnerThy

Som virksomhedsejer har du brug for konsulenter, der tør involvere sig i din virksomhed med gode råd, der hjælper dig i hverdagen og fokuserer på din fremtidige udvikling. Det gør vi.

Thomas Sandal Hansen, afdelingschef
Et stort kontor med 2 medarbejdere i fokus
Mere om os

Hvem er vi? Vi er ErhvervsPartnerThy

Hos ErhvervsPartnerThy ved vi, at livet som erhvervsdrivende er mere end håndværk, driftighed og beskidte hænder. Som virksomhedsejer har du brug for konsulenter, der tør involvere sig i din virksomhed med gode råd, der hjælper dig i hverdagen og fokuserer på din fremtidige udvikling. Det gør vi.

En af de måder, vi gør det på, er ved at bygge bro mellem behov og efterspørgsel – også selvom det ikke nødvendigvis drejer sig om landbrug. For godt nok er vi født ud af landbruget, men mange af de ting vi hjælper landbruget med i dag, kan vi også sagtens hjælpe andre typer erhverv med.

Vi dækker hele din virksomhed. Vælger du os, så vælger du en erfaren rådgiver, der forstår dine behov og tager din virksomhed seriøs. Vores erfarne team af både generalister og specialister er efterhånden Thy-Mestre i alt fra lager – og produktionsstyring, tidsregistrering, ordrestyring, regnskab og regnskabskonvertering, indberetning af SKAT til fakturering, bogføring, moms og løn. Ja, kort sagt alt hvad en moderne økonomiafdeling har på paletten af kompetencer.

Og netop vores brede kompetencepalet, den høje kvalitet i rådgivningen og de fagligt stærke konsulenter er sandsynligvis blandt grundene til, at flere hundrede landbrugs-, håndværks- og servicevirksomheder allerede har valgt os som deres faste erhvervsrådgivere.

Se hvordan vi kan hjælpe dig
Landmand bliver rådgivet af en rådgiver inde på et kontor hos LandboThy
Hvordan arbejder vi

Vores tilgang

1. Tilgængelige: Du møder os lige der, hvor du er. Her er ingen højpandede konsulenter eller hurtige sælgere. Bare venlige og kompetente rådgivere. Vores sprog, produkter, systemer og ikke mindst prisstrukturer er gennemsigtige, lette at forholde sig til og enkle at arbejde med. Vi er her fra Thy, og vi ved, hvordan vi vil have det – ligesom du gør.

2. Problemknusere: Vi elsker det, du helst vil slippe for. Problemerne. Både de store og de små. Og så går vi altid til de opgaver og udfordringer, vores kunder måtte stille os overfor med en tro på, at vi kan løse dem. Vi ved, hvad vi laver, fordi vi har mange års erfaring og følger med den digitale udvikling på vores kerneforretningsområder – både som individer og som team. Og skulle det ske, at vi har brug for assistance fra vores brede og kompetente netværk, er vi aldrig bange for at række ud.

3. Effektive: Her sidder vi ikke på hænderne. Og vi ryster også sjældent på dem. For vi ved, at hvis vi ikke er effektive og skaber løsninger, der virker, så har vi ingen berettigelse. Vi tager ansvar og kan løse det meste – og er der områder, vi bliver udfordret på – ja, så har vi et kæmpe netværk af kompetencer og er vant til at tilpasse os og lære på farten.

Se hvordan vi kan hjælpe dig
Bygger bro

Vi bygger bro

Vi befinder os i midten af alting. Vi har bolden, for der er ikke plads til andre i midten – og derfor er vores pligt og fornemmeste opgave at bygge bro og skabe forbindelse mellem relevante spillere på tværs af marked, viden og politik.

Ikon der indeholder en lyspærer der signalere en idé

Vi tænker nyt

Vi kan ikke møde fremtidens udfordringer ved alene at gøre det, vi gjorde i går. Derfor anerkender vi behovet for at eksperimentere, tage chancer og skabe nye løsninger ovenpå de eksisterende.

dyrker fællesskabet

Vi dyrker fællesskabet

Vi tror på, at ingen kan stå alene, og at fremtiden skabes via samarbejde og fællesskab. Vi er ikke altid enige med vores partnere, kunder, medlemmer, politikere etc. Men vi tror på, at det altid kan betale sig at finde fællesmængde og arbejde sammen ud fra dette.

Skuffer aldrig

Vi skuffer aldrig

Herude på landet handler det om tillid. Tillid til hinanden og tillid til, at det der bliver sagt og lovet, også er det, der rent faktisk sker. Ellers bliver der hul i forbindelsen og samarbejdet får et knæk. Og det eneste, der er værre end en sur landmand, er en skuffet en af slagsen. Det skal vi undgå.

LandboThy's logo med tilhørende byline
En del af noget større

En del af LandboThy

Vi er en stolt del af LandboThy koncernen. Ligesom resten af LandboThy dyrker vi samarbejdet, fælleskabet, tænker nyt og skuffer aldrig. Vi er dem, der bygger bro mellem relevante parter, ser og skaber nye løsninger, der sikrer fremtiden for vores medlemmer, kunder, region og fag. Vi kalder os ErhvervsPartnerThy fordi vi, ligesom vores moderorganisation, er sat i verden for at bygge bro – også selvom det ikke nødvendigvis drejer sig om landbrug. For selvom vores arbejde foregår uden for marken, er vi overbeviste om, at vores synergier og mange års erfaringer fra landbruget kun gør os bedre i stand til at flytte din forretning.

Læs mere om LandboThy

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev få nyheder direkte i din indbakke. Vi holder dig opdateret om alt fra ny viden og udviklingen i landbruget til spændende nyheder og begivenheder.