Erhvervsstyrelsen har udskudt ansøgningsfristen til den 31. augist 2021 for faste omkostninger for perioden 1. november 2020 – 28. februar 2021. 

Alle virksomheder, der har haft en omsætningsnedgang på mindst 30% som følge af Covid-19 restriktioner har mulighed for, at søge om kompensation for faste omkostninger. Ydermere kræver det, at virksomheden er registreret i CVR-registreret senest den 1. november 2020 og har faste omkostninger for kr. 4.000 i gennemsnit pr. måned i kompensationsperioden.

 

Kompensationsordning med revisorerklæring

Virksomheden kan få dækket 40-90% af de faste omkostninger i kompensationsperioden afhængeligt af virksomhedens omsætningsnedgang. Virksomheder, der er tvangslukket og ingen omsætning har i den tvangslukkede periode, kan få dækket 100% af de faste omkostninger. Se Erhvervsstyrelsens oversigt over kompensationsberettigede faste omkostninger her

 

Kompensationsordning uden revisorerklæring (LIGHT)

Virksomheden kan få dækket 50% af de faste stedbundne omkostninger i kompensationsperioden, dog maksimalt kr. 100.000 pr. måned. Virksomheder, der er tvangslukket og ingen omsætning har i den tvangslukkede periode, kan få dækket 100% af de faste stedbundne omkostninger. Stedbundne omkostninger er f.eks. husleje, ejendomsforsikringer samt -skatter mv.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev få nyheder direkte i din indbakke. Vi holder dig opdateret om alt fra ny viden og udviklingen i landbruget til spændende nyheder og begivenheder.