Erhvervsstyrelsen har udskudt ansøgningsfristen til den 31. juli 2021 for kompensation til selvstændige for perioden 1. september 2020 – 28. februar 2021. 

 

Alle virksomheder, der har haft en omsætningsnedgang på mindst 30% som følge af Covid-19 restriktioner har mulighed for, at søge om kompensation for tabt omsætning. Dog må virksomheden maksimalt have 25 fuldtidsansatte og skal kunne dokumentere en tidligere gennemsnitlig omsætning på kr. 8.000 pr. måned.

 

Kompensationen til selvstændige dækker 90% af omsætningsnedgangen, dog maksimalt kr. 23.000 pr. måned. Virksomheder, der er tvangslukkede og ingen omsætning har i den tvangslukkede periode, kan få dækket 100% af omsætningsnedgangen.

Kompensationen kan forhøjes til maksimalt kr. 30.000 (hvis virksomheden ikke har ansatte) eller kr. 33.000 (hvis virksomheden har ansatte) pr. måned fra den 9. december 2020. Forudsætningen for den forhøjede kompensation er, at man ikke har trukket mere end kr. 23.000 pr. måned ud af virksomheden fra den 1. februar 2021 og frem.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev få nyheder direkte i din indbakke. Vi holder dig opdateret om alt fra ny viden og udviklingen i landbruget til spændende nyheder og begivenheder.